Vejlerne

På grænsen mellem Thy og Hanherred findes en verden for sig - en ubeskrivelig oplevelse for naturelskere. Her ligger Vejlerne - Nordeuropas største fuglereservat - et ca. 6.000 hektar stort lavtliggende område, der ligger hen som græsenge, rørskove og brakvandssøer, et Ramsarområde af international betydning.

Et mislykket afvandingsprojekt har her skabt et fredet paradis for fugle og fuglekendere.

 

Naturreservatet Vejlerne:

Vejlerne er Nordeuropas største fuglereservat. Reservatet Vejlerne omfatter det inddæmmede område, som oprindelig lå under havets overflade. Reservatet er ca. 60 km2 stort og er Naturreservat, EU-fuglebeskyttelsesområde og Ramsar-område. Der er adgang forbudt hele året, men der er rig mulighed for at opleve de sjældne fuglearter Fra de offentlige veje og udsigtspunkterne. Vejlerne er et af de vigtigste fugleområder i Nordeuropa, med et fugleliv der ikke overgås i Danmark. Strandengene, rørsumpene og lavvandede søer rummer nogle af de mest markante fugle og dyr i Danmark, Grågås, Trane, Rørdrum og Odder. Alene Grågåsen skønnes at yngle med over 1400 par. Udover ynglefuglene, er området en magnet for trækfugle, med mange sjældne gæster. Hele området kan dårligt dækkes på én dag og flere dage er at foretrække. En forårsmorgen genlyder Bygholm Engen af et vidi-u, vidi-u, vidi-u: Store kobbersnepper udfører luftakrobatik under deres sangflugt, brushaner spiller på dansepladserne på Bygholm Engen, viben boltrer sig i luften, mens gåsefamilierne fordeler sig over hele engen. Det er forår når det er bedst, fyldt med liv og travlhed. For ynglefuglene handler det for om at sikre næste generation, mens trækgæsterne fylder depoterne op inden de trækker til yngleområderne nordpå. Eksempelvis raster Kortnæbbet gås i Vejlerne frem til slutningen af maj, inden de trækker nordpå til ynglepladserne på Svalbard.

Overalt i Vejlerne er det muligt at nyde fuglene fra fugleskjul og veje. Fugle er sjældent bange for biler, de fungerer faktisk som mobile fugleskjul. Enkelte af skjulene er dog ikke handicapegnede. Samtidigt har Åge V. Jensens fonde opsat pt. 9 fugleskjul i området, smukt beskrevet i to foldere. De kan frit afhentes i fugleskjulene.   

Områdets historie:

Et fejlslagent forsøg på at inddæmme to lavvandede arme af Limfjorden sidst i 1800-tallet, for at skaffe nyt landbrugsland, har resulterede i en mosaik af forskellige biotoper. Afvandingen blev endeligt opgivet af ejerne af Vejlerne i 1914. I 1934 beskrev den danske ornitolog og naturfotograf, Arthur Christiansen, et fantastisk fugleliv i Vejlerne. Faktisk var larmen i sommermånederne så øredøvende, at han ikke kunne finde nattero hele foråret. 

Åge V. Jensens fonde har siden 1993 drevet reservatet.  

Foto: Jan Skriver

Fiskehejere

 

Foto: Jan Skriver  Foto: Jan Skriver

Vibe og Rørhøgh

 

Foto: Jan Skriver

Skestorke